Video : Tipsbladet
Superliga

Thomasberg om Carlgren-udvisning: Tvivlsomme kendelser går aldrig vores vej

Thomas Thomasberg er frustreret over, at en, efter hans vurdering, tvivlsom kendelse igen gik imod Randers.

Randers kom tidligt foran med 0-2, da kronjyderne søndag mødte Brøndby.

Men ved 1-2 tidligt i kampen blev keeper Patrick Carlgren udvist, og så måtte reservemålmand Jonas Dakir på banen.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da Brøndby mødte Randers

Randers lukkede siden fire kasser ind og tabte 5-2, men cheftræner Thomas Thomasberg var uforstående over for flere ting i forbindelse med udvisningen.

- Nu får vi jo ikke den helt perfekte vinkel, for jeg ville gerne have set den fra den anden side. Men jo, de støder sammen med stor kraft, og det ser selvfølgelig lidt voldsomt ud, men vores målmand kommer 100 procent ud for at få fat i bolden, og han rammer den også, indleder han over for Canal 9 og uddyber:

Læs også:Brøndby leverer vildt comeback i dramatisk målfest

- Først sidder vi og tænker, om der er straffe eller ej, for hvis vores målmand rammer bolden, er det så ikke lige så meget deres, der løber ind i vores? Det, vi selvfølgelig bliver ekstremt frustrerede over, er, at det for os er en kendelse, der er lidt tvivlsom, og når vi har haft en tvivlsom situation, ender det ofte med den hårdeste dom.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor han ikke bare viser ham ud med det samme så. Jeg ved godt, at vi skal have hjælp derind, men han går ligesom og konfererer rigtig længe, inden han finder ud af, om det skal være rødt eller ej. Og så kan jeg jo konstatere endnu en gang, at hvis der skulle være lidt tvivl om nogle af tingene, så ender det med den hårdeste dom.

Randers har 20 point efter 14 spillerunder i 3F Superligaen.

Læs også:Brøndby-stopper: Vi skal trykke mere på speederen i anden halvleg

Læs også:Bedst og værst: Wilczek tangerede Ebbe Sand-rekord i Brøndby-comeback

Læs også:Randers-back: Brøndby-profil den bedste angriber i Superligaen