Video : Tipsbladet
Superliga

Thomasberg: Vi skal arbejde benhårdt for sejren

Hobros cheftræner forventer hård fight og tæt duel når de fredag aften skal op i mod FC Helsingør på udebane.

De to nyoprykkere, Hobro og FC Helsingør, tørner sammen i aften, når Superligaen vender tilbage efter landskampspausen.

Ingen af de to mandskaber er faldet helt igennem i Superligaen efter oprykningen, selvom FC Helsingør har tabt lidt af pusten efter en fremragende start på sæsonen.

Hobro IKs cheftræner, Thomas Thomasberg, forventer, at det bliver en tæt kamp, hvor de skal være klar fra start.

- Vi skal have vindermentaliteten frem hos spillerne, og den skal være på plads hele kampen i morgen. Vi skal have den mentale parathed, det kræver at gå ud og arbejde benhamrende hårdt som et hold, udnytte de muligheder, der kommer og være klar på det spil, man nu kan spille på banen derovre, siger Thomas Thomasberg til nordjyske.dk.

Hobro IK er det bedstplacerede hold af de to med en fjerdeplads i tabellen mod FC Helsingørs 13. plads. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.