Video : Tipsbladet
Superliga

Thomsen: Vi fik en opsang

Thomas Thomasberg talte med store ord i pausen, og det skaffede Randers FC en sejr.

En første halvleg på det jævne for Randers FC mod Vejle BK var ikke tilfredsstillende for cheftræner Thomas Thomasberg.

Derfor blev der talt med store ord i halvlegen, og det virkede tydeligvis. I hvert fald kom Randers FC skarpt ud til anden halvleg, hvor de efter bare seks minutter var foran med 2-0, som også blev kampens slutresultat.

- Første halvleg er vi ikke tilfreds med. Det er meget lige, og Vejle har også chancer. Jeg synes, vi kommer godt ud til anden halvleg, og vi får lukket kampen. Der var lidt forskel på de to halvlege.

- Vi fik en opsang af Thomasberg, for vi havde større forventninger til os selv. Så tror jeg, at alle var klar på at give den en skalle mere, og så kom der noget godt spil, siger Johnny Thomsen til TV3 Sport.

I skrivende stund indtager Randers FC femtepladsen i Superligaen.