Video : Tipsbladet
Superliga

Thorup har tro på egne talenter efter Nissen-salg

FC Midtjylland har solgt Rasmus Nissen Kristensen til Ajax, men afløserne er allerede at finde i FC Midtjyllands trup.

Det er en stor profil, som FC Midtjylland i dag har sagt farvel til. Rasmus Nissen Kristensen er blevet købt af Ajax, og dermed skal Jess Thorup finde en ny spiller til positionen.

FC Midtjylland-træneren er dog ganske rolig ved situationen, selvom det nu er to forholdsvis urutinerede spillere, der ser ud til at tage over for Rasmus Nissen Kristensen. 

- Vi er trygge ved, at vi har to unge og dygtige backs i Mads Døhr Thycosen og Alexander Munksgaard, som vi ved begge er dygtige spillere, og som nu kommer til at slås for at vinde ’NK’s gamle plads, fortæller Jess Thorup til klubbens hjemmeside.

Rasmus Nissen Kristensen har siddet solidt på pladsen som højre wingback i denne sæson, men Jess Thorup er ikke nervøs for, at de to unge talenter ikke kan stå distancen.

- Det er altid et tab at miste en profil på holdet, men vi skal huske, at Rasmus også fik chancen, da der åbnede sig et hul under André Rømers karantæne. Nu er der et nyt hul, og vi er trygge ved, at både Mads Døhr Thycosen og Alexander Munksgaard har været ude og samle god erfaring i henholdsvis AC Horsens og Lyngby BK, siger FC Midtjylland-træneren.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.