Video : Tipsbladet
Superliga

Tibbling: Håber virkelig at vi kan få den sejr

Brøndbys svenske midtbanespiller, Simon Tibbling, håber at slutte efterårssæsonen af med en sejr.

Brøndby IF har ikke tabt siden de sidst mødte AGF i Århus, og derfor er der revanche i luften for klubben fra vestegnen, der gerne vil slutte godt af.

- Det er meget vigtigt at slutte godt af. Det er altid fedt at gå på ferie med en sejr, så vi håber virkelig, at vi kan få den sejr, lyder det fra Simon Tibbling til klubbens hjemmeside.

- Vi er selvfølgelig opsatte på at få en revanche mod AGF og vise, at vi også kan vinde over dem. Det var tungt med et nederlag mod dem, men siden er det gået godt, og nu skal vi endelig møde dem igen og have den sejr, uddybber han.

Med ni sejre i træk er Brøndby IF inde i en god stime, men hverken Zorniger, truppen eller Tibbling tager noget for givet.

- Det kunne være rigtig fedt at få den tiende sejr på stribe, men det er ikke vores fokus som sådan. Vores fokus er altid at vinde den næste kamp. Det er specielt med ni i træk, og det er ikke tit, det sker i fodbold, siger Simon Tibbling.

- Med en sejr mod AGF kan vi gøre det til ti i træk, og det vil være en stor præstation, men det er sejren i den ene kamp – den næste, der er det vigtigste, understreger han.

Opgøret mod AGF er den sidste kamp inden vinterpausen og en velfortjent ferie til spillerne, og Brøndby-spillerne håber på, at så mange som muligt kommer på Brøndby Stadion og er med til at skabe en god stemning inden spillerne går på ferie.

- Det er kæmpestort at spille for Brøndby IF med alle de fans, der båder støtter os hjemme og ude. De er meget passionerede, og de betyder rigtig meget for os, at så mange som muligt kommer på stadion – også på søndag mod AGF. Vi vil også gerne give dem noget at varme sig på over jul og nytår.

Brøndby overvintrer med en sejr på Superligaens førsteplads.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.