Video : Tipsbladet
Premier League

Tidligere United-scout er sikker på Pogba-skifte: Jeg vil vædde en pizza

Javier Ribalta er overbevist om, at Paul Pogba forlader Manchester United, hvis de ikke ender i top fire.

Manchester United har ikke fået den bedste start, og efter elleve kampe ser det svært ud for De Røde Djævle at ende i top fire.

Skulle det ikke lykkes Solskjær at bringe dem op på Champions League-pladserne, når sæsonen er slut, vil Paul Pogba være på vej væk, og næste destination er en retur tilbage til Juventus.

Det mener Manchester Uniteds tidligere Chief scout, Javier Ribalta.

- Uden Champions League vil Paul Pogba forlade Manchester United, siger Javier Ribalta til Tuttosport.

- Jeg er så sikker, at jeg vil vædde en pizza på det, lyder det fra den tidligere scout.

Paul Pogba skiftede fra Juventus til Manchester United i 2016 for en sum af £89 millioner.