Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere FCM-spiller fik spydig kommentar fra spansk stjerne

Den tidligere FCM-spiller Kristoffer Olsson kæmpede en hård kamp med Dani Ceballos i Sveriges møde med Spanien tirsdag aften.

Der er sket meget med Kristoffer Olsson, siden han havde svært ved at slå igennem i FC Midtjylland.

Nu er midtbanespilleren fast mand på det svenske landshold, og han var således også med i hele kampen, da Sverige og Spanien tirsdag aften spillede 1-1 i Stockholm. Undervejs i kampen modtog det tidligere Arsenal-talent en spydig kommentar fra den nuværende Arsenal-spiller Dani Ceballos.

Læs også:Udlejet FCM'er har stor succes: Det er ikke besluttet, om jeg skal tilbage

De to havde mange kampe på banens centrale midt.

- Han sagde, at jeg forsøgte at lave tunnel på ham, og at jeg skulle lade være med at tro, jeg er Lionel Messi. Jeg synes, det var mærkeligt sagt af ham, og jeg fattede ikke, hvad han mente, siger Kristoffer Olsson til Fotbollskanalen.

Læs også:Rygtet til FCM og FCK: Islandsk landsholdsspiller finder ny klub

Den tidligere FCM-spiller, der nu tørner ud for FK Krasnodar i Rusland, blåstempler sin egen indsats mod de spanske stjerner.

- Det var en sjov kamp at spille. Mod et godt hold og gode spillere skal man løfte sit niveau for at være med, og det synes jeg, at jeg formåede, og det gjorde vi også som hold. Det var fedt at spille, lyder det fra Kristoffer Olsson.

Den 24-årige midtbanemand tørnede ud for FC Midtjylland i to år frem til januar 2017. Kristoffer Olsson står noteret for 73 kampe for ulvene. 

Læs også:Tidligere FCM-spiller er skiftet til russisk fodbold: Faciliteterne er magiske

Læs også:Kristoffer Olsson: Mistede selvtillid i FC Midtjylland

Læs også:Medie: FCM står til millionsum, hvis AIK sælger midtbanespiller