Tidligere landsholdsspiller drømmer om at blive Superliga-træner
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Tidligere landsholdsspiller drømmer om at blive Superliga-træner

Thomas Røll har en drøm om at blive cheftræner i både Superligaen og udlandet.

I øjeblikket går det rigtig godt for Thomas Røll i sit job som cheftræner for Skive.

Den midtjyske klub ligger nummer to i 2. division gruppe 1, og med tiden håber Thomas Røll, at han kan komme til at være træner på et langt højere niveau.

Skive-træneren opnåede et hav af Superliga-kampe som spiller, men han nåede aldrig at spille i udlandet, men måske kan han få lov til at prøve sig af i udlandet som træner.

- Jeg vil nå så langt som muligt som træner. Jeg har helt klart en Superliga-trænerdrøm i maven. Og jeg har også ambitioner om en trænerkarriere i udlandet. Så måske kan jeg alligevel komme til udlandet. Ikke som spiller, men så måske som træner, fortæller han til TV Midtvest.

Thomas Røll spillede også otte landskampe for Danmark, hvor han scorede ét mål.