Tidligere OB-flop skifter til Deportivo La Coruna
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Tidligere OB-flop skifter til Deportivo La Coruna

OB-floppet Maksym Koval får kontrakt med den spanske La Liga-klub Deportivo La Coruna.

CV'et var flot, og forventningerne var høje, da OB i sommeren 2015 sikrede sig målmanden Maksym Koval på en lejeaftale fra storklubben Dynamo Kiev. Koval havde to ukrainske A-landskampe i rygsækken, og et par år inden skiftet til OB var det fremme, at målmanden var på radaren i selveste FC Barcelona.

På Fyn floppede Maksym Koval imidlertid stort, og det blev kun til 10 kampe i Superligaen, før han mistede sin plads. Efter lejemålet returnerede han til Dynamo Kiev, og her har Koval faktisk formået at vinde en del spilletid. I denne sæson er det blevet til 11 ligakampe. 

Nu har den tidligere OB'er imidlertid spillet sin sidste i denne omgang. Maksym Koval er således blevet udlejet til Deportivo La Coruna fra den bedste spanske række. Ukraineren har underskrevet en lejeaftale for resten af indeværende sæson med en købsoption i kontrakten.

Deportivo La Coruna, der i weekenden tabte 1-7 til Real Madrid, er tredjesidst i La Liga. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.