• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Tidligere SL-spiller havde aftale med konkursklub: Nu åben for Danmark

Den tidligere Randers FC- og SønderjyskE-spiller Marko Mitrovic måtte se en aftale med Bury FC gå i vasken, da klubben blev erklæret konkurs.

Af Ole Hoffskov

For et par uger siden gik den engelske traditionsklub Bury FC konkurs og blev af samme årsag smidt ud af League One, som er den tredjebedste række i England. Konkursen berørte mange mennesker - herunder en tidligere Superliga-spiller.

Den svenske angriber Marko Mitrovic, der har en fortid i Randers FC og SønderjyskE, var klar til at indgå en aftale med Bury FC efter et ophold Radnicki Nis i Serbien, men den gik i vasken i forbindelse med konkursen.

- Marko var i klubben i seks uger, og vi var nået til enighed med Bury om en to-årig aftale, men vi måtte vente på afgørelsen fra EFL i forhold til, om klubben kunne fortsætte i League One. Det gik som bekendt ikke som håbet, og klubben blev smidt ud af ligaen. Derfor endte det heller ikke med en aftale til Marko, fortæller Denis Celebic, der er agent for angriberen, til tipsbladet.dk.

27-årige Marko Mitrovic er nu klubløs og på jagt efter en ny arbejdsgiver efter den kollapsede aftale med Bury FC. Han står noteret for 22 Superliga-kampe med et enkelt mål til følge, og han vil gerne tilbage til Danmark.

- Marko har det godt og er meget motiveret. Han er åben for mange ting, og det gælder også en retur til Danmark. Der er lige nu interesse fra blandt andre Bolton, og vi håber at have afklaret fremtiden i løbet af de kommende uger, lyder det fra agenten.

Marko Mitrovic har også en fortid i Chelsea FC, som han repræsenterede som U-spiller. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus