Video : Tipsbladet
Superliga

Tilbagevendt Vejle-stopper: Det er med at gribe chancen

Mads Lauritsen fik mandag sin første Superligastart i 2019, og det glæder stopperen, som ærgrer sig over, at det ikke blev til sejr.

For første gang i år var Mads Lauritsens navn at finde på Vejle Boldklubs startopstilling, da de mandag aften gæstede AGF i Aarhus. Han har været forvist til bænken, men en træningskamp mod St. Pauli har sendt ham tilbage på holdet.

- Det er med at gribe chancen, når det opstår. Det gjorde den for mig i Tyskland, siger han til Vejle Amts Folkeblad.

Den store forsvarsspiller var glad for at være tilbage på banen, men samtidig er han meget ærgerlig over, at Vejle ikke formåede at vinde på trods af fint spil.

- Vi spillede en god kamp og skabte det nødvendige antal chancer. Vi kunne godt have lavet et par mål mere, fortsætter Lauritsen.

Den 25-årige centrale forsvarsspiller spillede ved siden af Mads Greve, mens Branko Ilic sad på bænken, og Vladis Emmerson var helt ude af truppen.