• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Tjekkisk U-landsholdsspiller skal afløse Zanka

Tjekkisk U-landsholdsspiller skal afløse Zanka
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Ifølge Ekstra Bladet er FC København tæt på at hente Michael Lüftner som afløser for Mathias "Zanka" Jørgensen, der formentlig bliver solgt til sommer.

Af Anders Dehn

Alt tyder på, at Mathias "Zanka" Jørgensen til sommer forlader FC København og dermed efterlader sig et hul i forsvaret. Det hul skal udfyldes af en tjekkisk U21-landsholdsspiller, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisen er FCK tæt på at hente den 23-årige stopper Michael Lüftner i Slavia Prag, som med tre runder tilbage af den tjekkiske liga ligger på førstepladsen med to point ned til de gamle FCK-kendinge Viktoria Plzen.

Lüftner har kun spillet i hovedstadsklubben siden i vinter, hvor han skiftede fra barndomsklubben Teplice. Han spiller fast for det tjekkiske U21-landshold, som til sommer møder Danmark til EM. 

Henter FCK Lüftner allerede nu, vil det være i tråd med klubbens ambitioner om at planlægge forud og have styr på truppen til den kommende sæson i god tid. Man undgår desuden, at Lüftner spiller et kanon EM og presser prisen op.

Ekstra Bladet har været i kontakt med manager Ståle Solbakken, som ikke har nogen kommentarer til avisen oplysninger omkring den tjekkiske stopper.

Lüftner er et langt hyl af en midterforsvarer, der måler 190 centimeter. Han har kontrakt med Slavia Prag frem til sommeren 2020.

Superliga

Mere Superliga

Fokus