Topscorer og klubmand tilbage i Esbjerg-truppen
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Topscorer og klubmand tilbage i Esbjerg-truppen

Robin Söder og Jesper Jørgensen er begge med i Esbjerg fB's trup til kampen mod Viborg FF i morgen.

Jesper Jørgensen er på vej mod et bemærkelsesværdigt comeback. Han blev opereret 8. februar og var spået en pause på seks-otte uger. Nu er der kun gået lidt over tre, og han er allerede spilleklar.

Den erfarne midtbanemand er således med i Esbjerg fB's trup til det vigtig bundopgør mod Viborg FF i morgen. Det samme er topscorer Robin Söder, der var syg i mandagens kamp mod Lyngby BK.

Cheftræner Lars "Lungi" Sørensen sagde tidligere onsdag til tipsbladet.dk, at Jesper Jørgensen nok ikke er klar til at spille 90 minutter, men det skyldes primært manglen på kamptræning. Formen fejler ikke noget, hvilket Jørgensen selv bekræfter.

- Efter to uger trænede jeg 100 procent med, selv om jeg havde fået at vide, at det ville tage seks til otte uger. Det tilskriver jeg behandleren og min egen indsats for at blive klar. Jeg føler mig i fin fysisk form nu, siger Jesper Jørgensen til efb.dk

Hans og Söders indtog i truppen betyder, at Mathias Kristensen og Mads Hvilsom glider ud. Hele truppen ser således ud:

16. Jeppe Højbjerg  
  1. Jonas Jensen
  2. Otar Kakabadze 
  3. Konstantinos Tsimikas
  4. Victor Pálsson 
  5. Georgios Katsikas
  7. Jesper Jørgensen
10. Awer Mabil
11. Budu Zivzivadze
14. Jesper Lauridsen
17. Emmanuel Oti Essigba
21. Mark Brink
22. Brent McGrath
23. Andreas Nordvik
24. Marco Lund
27. Robin Söder
32. Nikolaj Hagelskjær
38. Jacob Lungi Sørensen