Video : Tipsbladet
Superliga

Topscorer og reserve: Chelsea-angriber åben over for klubskifte

Olivier Giroud gør det klart, at han er åben over for at vende tilbage til den franske liga.

Selvom man er topscorer i Europa League-topscorer, er det ikke nødvendigvis sikkert, at man får forlænget sin kontrakt, som udløber til sommer. Sådan er situationen for Olivier Giroud, som risikerer at stå uden job efter denne sæson.

Den 32-årige verdensmester har været reduceret til reserve i Chelsea denne sæson, og den rolle er han ikke helt tilfreds med, men selvom han præsterer i Europa League er det svært at forestille ham sig som Chelseas foretrukne spydspids.

Hvis kontrakten med London-klubben ikke bliver forlænget, er der en mulighed for, at han kan vende tilbage til fransk fodbold, hvor han tidligere har optrådt for Montpellier med stor succes.

- Vi kan forestille os at vende tilbage til Frankrig. Vi ved ikke, hvad fremtiden for os bringer. Det er ikke prioriteten i øjeblikket, men jeg vil være åben for alle tilbud, fordi jeg er glad, når jeg spiller, siger Olivier Giroud til Footmercato.

Han er tidligere blevet sat i forbindelse med Lyon, og det er en klub, som får ros med på vejen af Chelsea-spilleren.

- Det er en klub med rigtig gode og unge spillere, samt en god stab. På den internationale scene så vi gode kampe fra Lyon mod City og Barcelona, selvom returkampen var sværere.