Topscorer tilbage i Silkeborgs trup til vigtig fredagskamp
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Topscorer tilbage i Silkeborgs trup til vigtig fredagskamp

Davit Skhirtladze er igen med i Silkeborg IF's trup til kampen mod FC Nordsjælland i morgen. Til gengæld er Simon Jakobsen ude på grund af karantæne.

Silkeborg IF's cheftræner, Peter Sørensen, har næsten alle mand kampklar til det vigtige opgør mod FC Nordsjælland fredag aften. Begge hold har en realistisk chance for at nå top 6, men det kræver sejr over modstanderen i det indbyrdes opgør.

Glædeligt er det derfor for Silkeborg, at Davit Skhirtladze, der med syv sæsonmål er delt topscorer i klubben, glider ind i truppen igen, efter han afsonede karantæne mod Randers FC i sidste runde. 

Til gengæld mister holdet en anden bærende kraft til karantæne: SImon Jakobsen fik nemlig en advarsel mod Randers, og derfor sidder midtstopperen ude i den vigtige kamp i Farum. 

Peter Sørensen har udtaget følgende 19 spillere til kamptruppen.

1. Thomas Nørgaard
2. Sammy Skytte
5. Mikkel Cramer
6. Jens Martin Gammelby
8. Davit Skhirtladze
9. Andreas Albers
10. Emil Scheel
11. Nicklas Helenius
13. Mikkel Vendelbo
14. Dennis Flinta
15. Gustav Dahl
18. Ibrahim Moro
20. Rubio Rubin
21. Mads Emil Madsen
23. Jeppe Okkels
24. Jeppe Gertsen
28. Tobias Salquist
29. Robert Skov
31. Jens Rinke