Video : Tipsbladet
Superliga

Toutouh om svær sommer: Det var utrolig hårdt

Youssef Toutouh havde en svær sommer efter bruddet med FC København.

Efter en sæson uden meget spilletid brød Youssef Toutouh med sin mangeårige arbejdsgiver, FC København, i sommer, da hans kontrakt løb ud i slutningen af juni. Men det var ikke en nem periode, Touotuh gik ind til.

Der skulle nemlig gå helt indtil starten af oktober, før Toutouh igen kom på kontrakt i en fodboldklup, da AGF hentede ham.

Og det var en utrolig svær periode for kantspilleren og hans familie. Det fortæller han i et interview med BT.

- Det var utroligt hårdt ikke længere at have hverdagsrutinen med at stå op, træne og forberede mig til kampene. Pludselig var jeg ikke længere del af et hold. Men det var ikke kun mig selv, der lod mig mentalt slå ud af, at fremtiden tegnede usikker. Det samme gjorde min familie, der havde det skidt med, at jeg ikke havde det godt, lyder det fra Toutouh.

Den tidligere FC København-profil fortæller samtidig, at han passer godt ind i AGF, hvor ambitionerne er store, og at han arbejder på at komme tilbage på sit gamle niveau.

I weekenden fik Toutouh debut i AGF-trøjen, da han blev skiftet ind mod netop FC København.