Video : Tipsbladet
Superliga

Trænede med i Brøndby: Back-talent skifter til de islandske mestre

Islandske Valgeir Lunddal Fridriksson har trænet med i Brøndby IF, men nu skifter han til de islandske mestre fra Valur.

Brøndby IF havde i slutningen af marts besøg af den 17-årige islandske back Valgeir Lunddal Fridriksson, der både trænede med U19-mandskabet og førsteholdstruppen. Fridriksson har også trænet med i engelske Stoke. 

Nu har islændingen fremtiden på plads, og han skal hverken til Brøndby eller Stoke.

I stedet bliver han hjemme på vulkanøen, hvor han har skrevet kontrakt med den islandske mesterklub Valur. Valgeir Lunddal Fridriksson skifter fra Fjölnir, der i 2018 rykkede ud af den bedste islandske række. 

Trods sin unge alder har Valgeir Lunddal Fridriksson allerede optrådt 11 gange i den bedste islandske række.