Træner med brormand – flirter med dansk skifte

Christian Gytkjær er frisk på et dansk skifte og træner i øjeblikket med brormand Frederik Gytkjær i Lyngby.



LYNGBY (Tipsbladet): Både Frederik og Christian Gytkjær er i disse dage på træningsbanen i Lyngby Boldklub.

Det kunne Tipsbladet fortælle torsdag formiddag. 

Christian Gytkjær står således uden kontrakt, efter at hans aftale med Bari blev ophævet for nylig, og han holder sig nu i gang hos De Kongeblå. Dermed er det første gang siden 2010, at den 36-årige angriber er i samme klub som sin lillebror, 33-årige Frederik Gytkjær. Og det nyder de. 

– Det er da specielt og sjovt. Nu skal Christian stille og roligt bygge sig op, så han er ikke så meget med i starten, men i går (onsdag, red.) havde vi lidt spil sammen. Det er da sjovt, når vi ikke har spillet sammen i 15-16 år. Jeg tror, vi nåede at have en reserveholdskamp i Lyngby i tidernes morgen, hvor jeg var U17-spiller eller lignende, siger Frederik Gytkjær til Tipsbladet efter torsdagens træning og tilføjer: 

– Det er også meget sjovt at få sludret uden børn og alt muligt. Når vi er sammen normalt, har man ikke tid til at få sludret på grund af børnene, så det bruger vi også tiden til. 

Mens Christian Gytkjær i sin tid nåede 10 mål i 35 kampe for Lyngby, er Frederik Gytkjær oppe på næsten 100 mål i næsten 300 kampe. Så storebror ved godt, hvem der styrer tingene på Lundtoftevej. 

– Frederik styrer det her i Lyngby, så jeg hægter mig bare på. Jeg skal ikke tage plads fra nogle andre. Jeg er bare med i det, de putter mig ind i, og ellers løber jeg lidt og holder mig igen. Det er fint og sjovt at være tilbage, for det er jo 16 år siden, at jeg var her sidst. Der er lidt nostalgi i det. Men der er ikke så mange tilbage udover Andreas Bjelland, Birger Jørgensen og et par på kontoret. 

Dansk skifte ville da være fedt

Frederik Gytkjær til venstre, Christian Gytkjær til højre. Foto: Alamy

Det ligger dog ikke i kortene, at Christian og Frederik Gytkjær skal spille sammen for Lyngby. Sportschef Nicas Kjeldsen har fortalt til Tipsbladet, at det ikke ligger i kortene at indgå en aftale med storebroren. 

Men for Christian Gytkjær frister en retur til Danmark. 

– Nu har jeg været ude i 14 år, og min kone har været med i ti år. Alt har også en ende på en måde. Indtil videre har vi sagt, at vi træder vande et øjeblik og ser, hvad vi har lyst til. Vi har også renoveret et hus herhjemme og har brugt lidt tid på at færdiggøre det.

– Så må vi se, hvad der dukker op, og om der er noget, der er interessant nok, siger han. 

Er det umiddelbart planen, at det skal være i Danmark? 

– Det kunne da være fedt. Ingen tvivl om det. Jeg er åben for det hele. Det skal bare passe sammen. Men jeg føler mig fit og er i god form og har lyst til at spille fodbold, selvom jeg er blevet 36 år. 

Ville det også være lidt akavet at skulle være konkurrenter i angrebet? 

– Ja, det ville da være lidt specielt. Det lyder romantisk nok om søndagen, men også at skulle kæmpe om den sammen plads mandag til fredag… Det skulle man da lige have en snak om, og det skal heller ikke fjerne fokus, siger Christian Gytkjær. 

Frederik Gytkjær stemmer i. 

– Ja, det er jo en speciel case, for jeg tror, vi ville fungere meget godt sammen, og for mange er det romantisk nok at spille sammen og sætte hinanden op. Men der er også noget i dagligdagen, hvor vi kommer til at støde mod hinanden. Det havde været noget andet, hvis det var oldboys eller noget lavere niveau. Men man ved jo aldrig i fodboldverdenen, om det ender med det på et tidspunkt, lyder det. 

Hillerød har også denne sommer været i dialog med Christian Gytkjær ifølge Bold, men selv har han over for Viaplay afvist et skifte dertil.





Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’




► LIVE

LIVE: FCM satte tilskuerrekord mod FCK

‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel

‘De har Superligaens dårligste målmænd’

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Vilde tal fra topkamp: ‘Ikke dét, jeg betaler for’

FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’

‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’

Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen

Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Her kan du se Arsenal mod Lille

Kæmpe drama

– Jeg kan godt forstå, hvis FCK er rasende på ham!

Joker om BIF-spiller: Skifter til Saudi-Arabien

– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?

Erik Sviatchenko kalder FCM-transfer ‘perfekt’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Trækker overskrifter: ‘Viser sin dårlige side’

Boilesen revser SL-hold: ‘Langt fra værdigt’

Revser Man Utd: ‘Nu har vi set nok til de to!’

Slagter FCK-stjerne: ‘Det ødelægger holdet’

Et sort hul for FC København – fornærmende ringe

På rov i FC Nordsjælland?

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Ude af FCK-truppen: ‘Han kom for sent til træning’

AGF – Sønderjyske

Hylder Andreas Maxsø: Skulle fjerne Cornelius