Transferkrig: Hvem er bedst og værst fra 2011-14?
Foto: Frank Chmura/Polfoto
Superliga

Transferkrig: Hvem er bedst og værst fra 2011-14?

Få her den store transferanalyse på Superliga-klubbernes indkøb fra de seneste tre og et halvt år. Jyderne deler klø ud til sjællænderne.

Hvordan finder man ud af, hvor dygtig en Superliga-klub er til at handle ind?

Tipsbladet giver et bud.

Vi har analyseret samtlige handler, de 12 nuværende Superliga-klubber har lavet mellem sommeren 2011 og sommeren 2014. Handel forstået som en spiller, klubben har hentet til sit førstehold fra en anden fodboldklub, hvilket udelukker ungdomsspillere fra egen talentafdeling.

Vi har givet hver handel en karakter mellem 0 og 6, regnet gennemsnittet ud og så tilføjet vores egen, samlede vurdering, der tager hensyn til klubbens transferstrategi og tillægger billige breddespillere mindre vægt.

Vi har vurderet spillerhandlerne ud fra følgende kriterier:

1) Pengene i handlen. Hvor dyr/billig var spilleren for klubben?

2) Videresalg. Blev spilleren solgt videre med fortjeneste eller kan han nå at blive det?

3) Scoutingen. Så klubben noget fantastisk potentiale, ingen andre fik øje på, passede han perfekt ind i en spillestil?

4) Spilletid. Hvor ofte har spilleren været på banen?

5) Præstationer. Har han været god, fantastisk, ustabil, ligegyldig, direkte ringe?

Vurderingerne kan selvfølgelig ikke undgå at blive subjektive til en vis grad, men kriterierne i analysen har været fastlagt fra start, og hver klubs spillere er blevet analyseret ens, efter at der blev taget højde for klubbens størrelse og spillerbudget.

Det vil sige, at jo flere penge en klub har haft til spillere, desto større krav har vi stillet til præstationerne. Omvendt har vi i vurderingerne og karaktererne også “krævet” af forholdsvis dyre køb i mindre klubber, at de for at få en høj karakter skulle have præsteret stabilt fra start, da små klubber – i modsætning til for eksempel FC København – ikke har råd til at have dyre spillere på bænken eller til at levere sløje præstationer.

De syv hold, der har været i Superligaen i hele perioden bliver analyseret først. Analysen har været bragt i Tipsbladet 2. januar. 

Se FC Midtjylland - længere nede på siden
Se FC København - klik her
Se Brøndby IF - Klik her
Se FC Nordsjælland - klik her
Se AaB - Klik her
Se Sønderjyske - Klik her
Se OB - Klik her
Se Esbjerg fB - Klik her
Se Randers FC - klik her
Se Silkeborg, FC Vestsjælland og Hobro IK - klik her

FC MIDTJYLLAND



Fra vennernes venner til big data og scouting
FC Midtjylland er et interessant tilfælde. I 2012 sagde Jens Ørgaard op, og med ham forsvandt en af Superligaens mest erfarne spodtsdirektører fra klubben. Uden Ørgaard blev Claus Steinlein direktør for det hele, inklusiv sportsdirektør-posten, og han trak kraftigt på trænerne og de forbindelser, klubben har til den nu tidligere sportsdirektør Ørgaard og dennes arbejdsgiver Ivan Marko Benes, og på at trænerne omkring førsteholdet og ungdomsafdelingen kunne nå at scoute og tjekke spillere, man allerede kendte.

På den måde fik FC Midtjylland Morten ”Duncan” Rasmussen, Petter Andersson og Jakob Poulsen, man spottede Jakob Haugaard og Patrick Banggaard Jensen, og FC Midtjyllands indkøb har sjældent så godt som mellem 2012 og sommeren 2014. Der blev FC Midtjylland så opkøbt af englænderen Matthew Benham, og fra første dag har FCM sadlet om i indkøbspolitikken. Nu er det Benhams statistikfirma Smartodds, der ud fra et enormt datamateriale finder potentielle spillere, som FCM's scout Rene S. Andersen, sportsdirektør Claus Steinlein og cheftræner Riddersholm og dennes folk tjekker spillestil og personlighed på. Det har sendt Marcos Ureña, Tim Sparv og Kristoffer Olsson til FC Midtjylland, og Matthew Benham har sagt til citat i Tipsbladet, at en af de tiltalende faktorer ved overtagelsen af FCM er, at man i Danmark får arbejdstilladelse til spillere fra lande uden for EU, noget der er svært i England, hvor Benhams andet hold Brentford i øvrigt kæmper med om direkte oprykning til Premier League.

De fem vigtigste handler
Morten ”Duncan” Rasmussen hentet i Celtic for 2.500.000 kr.
69 ligakampe, 26 mål

Marcus Ureña hentet i Kuban Krasnodar for 2.500.000 kr.
10 ligakampe, 2 mål

Tim Sparv hentet i Greuther Fürth for 2.250.000 kr.
14 ligakampe, 0 mål

Jakob Poulsen hentet i Monaco på fri transfer
76 ligakampe, 12 mål

Petter Andersson hentet i Groningen på fri transfer
58 ligakampe, 17 mål

Bedste handel
Morten ”Duncan” Rasmussen, købt i Celtic for 2,5 millioner kroner i sommeren 2012

Dårligste handel
Santiago Villafañe, hentet i Independiente Rivadavia i sommeren 2012

Karakter: 4 af 6
Ud over Villafañe og Tim Janssen har der ikke været dyre forbiere. Til gengæld har FC Midtjylland via klubbens kontakter fundet adskillige gode spillere som Jakob Poulsen, Morten ”Duncan” Rasmussen og Petter Andersson, og fra sommeren 2014 har klubben så sadlet markant om og bruge nu den engelske ejers enorme database til at finde spillere, der er ukendte i dansk fodbold.

SpillerHentet fraPrisKarakter
14/15
Tim SparvGreuther Fürth2,254
Jim LarsenClub Brugge04
Patryk WolanskiWidzew Lodz1-1,53
Marco Priis JørgensenLong Island RR03
Marcos UreñaKuban Krasnodar33
Kristoffer OlssonArsenal U2103
Lasse HeinzeAC Horsens02
13/14
Jakob PoulsenAS Monaco05
Jeppe CurthAalborg BK04
Francis DickohKlubløs02
FemiKlubløs02
Eyjólfur HédinssonSønderjyskE02
12/13
Morten ”Duncan” RasmussenCeltic2,55
Petter AnderssonFC Groningen05
Patrick Banggaard JensenVejle0,5-15
Kristian IpsaKlubløs03
Frank KristensenRanders FC03
Benjamin KibebeLuzern02
Santiago VillafañeInd. Rivadavia01

11/12
Jakob HaugaardAB0,5-14
Marc MøllerLyngby BK02
Kolja AfriyieEnergie Cottbus02
Tim JanssenEsbjerg fB2,51
Samlet pris  

        12-14
Samlet karakter3,04

FC Midtjylland
Sportsdirektører: Jens Ørgaard (til september 2012), Claus Steinlein
Cheftræner: Glen Riddersholm
Øvrige nøglepersoner: Rene S. Andersen (scout), Matthew Benham og Smartodds
Agentkontakter: Ivan Marko Benes&Jens Ørgaard fra BTAM og Allan Bak Jensen fra Elite Consulting
Resultater siden 2011: 3-6-3
Strategi: Fra klubbens venner til moneyball fra London
Hentet siden juni 2011: 23 spillere
Karakter-gennemsnit på handlerne: 3,04
Budget: 4 af 6 (brug en mønt som symbol i stedet for bolde)
Transfers siden 2011: 13 millioner kroner