• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Transferplanen: Et vognlæs Bundu-millioner kan ændre AGF's planer

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 14 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på AGF.

Af Anders Dehn

Står det til sportschef Peter Christiansen, forholder AGF sig i ro i januars transfervindue, men det kan man ikke altid selv afgøre. Klubberne flokkes om særligt Mustapha Bundu, og en række fremtrædende spillere har kontraktudløb om et halvt år.

Vi sætter fokus på alle 14 Superliga-holds transferbehov – denne gang er der fokus på AGF.

Vinterens tilgange:
Nimo Gribenco (Stjarnan, lejeaftale udløber)

Vinterens afgange:
Aleksandar Jovanovic (SD Huesca, lejeaftale udløber)
Daniel Thøgersen (Kolding IF, lejeaftale)
Yousse Toutouh (kontrakt ophævet)

Læs også:Sportschef bekræfter: AGF-profil har afslået kontrakttilbud

Kommende kontraktudløb:
Kasper T. Kristensen, 30. juni 2020
Daniel Thøgersen, 30. juni 2020
Kevin Diks, 30. juni 2020 (lejeaftale)
Jakob Ankersen, 30. juni 2020
Mustafa Amini, 30. juni 2020
Nimo Gribenco, 30. juni 2020

Her kan der sælges:
Den mest efterspurgte vare er Mustapha Bundu, der har otte mål og ni oplæg i efteråret har indfriet de potentiale, de har talt om i AGF i et par år. Bundu er desuden landsholdsspiller for Sierra Leone, og klubber som Trabzonspor, Bordeaux, AS Monaco og Anderlecht viser angiveligt interesse.

Bundus kontrakt løber kun halvandet år endnu, så AGF kan formentlig ikke få fuld valuta for ham, hvis klubben først sælger til sommer. Omvendt har sportschef Peter ”PC” Christiansen tilbudt spilleren en forlængelse.

Mustafa Amini kan også ende med at forlade klubben. Hans kontrakt udløber til sommer, og især hvis han underskriver en forhåndsaftale i januar, vil det være oplagt at sælge ham. AGF har dog indikeret, at klubben gerne vil beholde australieren.

Derudover har Nimo Gribenco fået lov til at se sig om efter en anden klub, da hans kontrakter ligeledes løber ud, og han ikke ser ud til at kunne spille sig på holdet.

Læs også:AGF har tilbudt Bundu kontraktforlængelse: Han tygger stadig på det

Her kan der købes:
AGF jagter den australske Keanu Baccus, og hvis klubben kan blive enige med Western Sydney Wanderers, køber den ham. Holdet mangler dog ikke centrale midtbanespillere, så Baccus ligner nærmere en langsigtet afløser for eksempelvis Amini.

Både David Nielsen og Peter ”PC” Christiansen har dog givet udtryk for, at de først og fremmest prioriterer, at der skal ske så lidt som muligt. De planer kan de selvfølgelig revidere, hvis en udenlandsk klubber læsser en vognfuld millioner af foran sportschefen kontor for Mustapha Bundu.

Citatet:
Sportschef Peter Christiansen til tipsbladet.dk.
- Jeg vil gerne holde sammen på den gruppe, vi har. Hvis vi var den eneste aktør, var det let nok at forudse, hvad der skulle ske, men det er vi ikke. Det må markedet afgøre, og så må vi se. Vi havde et stort sommervindue, og det betyder, at det gerne skulle være et noget mere simpelt vindue, det her.

Nøglepersoner:
Peter Christiansen, sportschef
David Nielsen, cheftræner
Jacob Nielsen, administrerende direktør
Lars Fournais, bestyrelsesformand

Læs også:AGF bekræfter: Youssef Toutouh har fået løbepas

Læs også:AGF jagter stadig midtbanemand - men vil ikke betale udbudsprisen

Læs også:David Nielsens ønske i transfervinduet: Vil holde på truppen

Superliga

Mere Superliga

Fokus