Video : Tipsbladet
Superliga

Transferplanen: Horsens skal fortsætte stærkt transfervindue

Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 14 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på AC Horsens.

AC Horsens har været en af sæsonens helt store positive overraskelser. Efter Bo Henriksen og co. overlevede på yderste mandat ved at slå Vendsyssel FF over to playoffkampe i foråret, ligger holdet på femtepladsen i tabellen og ligner en realistisk top 6-kandidat.

Alt tyder dog på et aktivt transfervindue for klubben, der allerede har sagt farvel til en håndfuld spillere og forventer at hente et antal tilgange yderligere.

Vi sætter fokus på alle 14 Superliga-holds transferbehov – denne gang er der fokus på AC Horsens.

Vinterens tilgange:
Mads Juel Andersen (Brøndby IF)
Mathias Kristensen (Tarup-Paarup)
Oliver Drost (Vejle)
Jonas Borring (FC Midtjylland)

Vinterens afgange:
Daisuke Sato (kontrakt ophævet)
Joseph Mensah (kontrakt ophævet)
Bubacarr Sanneh (FC Midtjylland)
Mads Døhr Thychosen (lejeaftale udløber)

Kommende kontraktudløb:
Marcus Bobjerg (sommer)
Frederik Nørgaard (sommer)
Thomas Kortegaard (sommer)
Peter Nymann (sommer)
Jeppe Mehl (sommer)
Lasse Kryger (sommer)
Delphin Tshiembe (sommer)
Joseph Mensah (sommer)
Nicolai Dohn (sommer)
Kjartan Finnbogason (sommer)

Her kan der sælges i transfervinduet:
Det var i forvejen en smal Horsens-trup, Bo Henriksen råder over, og hen over julen kunne han tælle 15 markspillere i førsteholdstruppen. Manageren har erklædrede allerede dengang, at han planlagde at udvide truppen, ikke trimme den, så der er ikke lagt op til flere afgange end de allerede udførte.

Målmand Jesse Joronen skifter til FC København til sommer, og Bubacarr Sanneh gik til FC Midtjylland tidligere i januar, og de to har været klubbens suverænt største salgsemner, så det er heller ikke, fordi Horsens vader i spillere, det er oplagt at få en transfersum for. 

Med de to kontraktophævelser i december - Daisuke Sato og Joseph Mensah - må man også gå ud fra, at klubben er kommet af med nogle af dem, der var utilfredse med deres situation.

Her kan der købes:
AC Horsens har allerede hentet tre nye spillere til klubben denne vinter foruden Oliver Drost, der også var på holdkortet i efteråret. Dermed har Bo Henriksen fået et stort ønske om at gøre truppen bredere opfyldt, og Den Gule Fare har altså tilmed været tidligt ude. Især købet af Jonas Borring falder i øjnene.

Det kan bestemt ikke afvises, at der sker yderligere tilgang i AC Horsens, men det er ikke længere død og pine nødvendigt. Klubben har et hængeparti på målmandsposten, hvor Jesse Joronen til sommer forlader AC Horsens og skifter til FC København. Bo Henriksen har fastslået, at det kan være en mulighed at hente en afløser allerede i dette transfervindue. 

Derudover har manageren givet udtryk for, at han gerne vil have en midtstopper i tillæg til Mads Juel Andersen, der allerede er kommet til klubben. Bo Henriksen har da også arbejdet hjemmefra i løbet af januar og overladt træningen til sin assistent, Mads Lyng, fordi han har haft travlt med at sammensætte truppen.

Citatet:
Manager Bo Henriksen til Horsens Folkeblad:
- Som det ser ud her og nu, skal vi finde fire eller fem spillere mere. Som udgangspunkt skal vi bruge en angriber, en back, en kantspiller og en stopper mere.

Nøglepersoner:
Bo Henriksen, manager
Mads Lyng, managerassistent
Kristian Nielsen, administrerende direktør


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.