Transferplanen: Pengene bliver i lommen på FCK
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Transferplanen: Pengene bliver i lommen på FCK

Skal der købes spillere, og hvem skal sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod transfervinduets lukning de 12 Superliga-klubbers transferplaner. Her FC København.

FC København har overvintret på førstepladsen i en sæson, hvor mesterskabet må og skal køres hjem - alt andet vil være en ny gigantisk skuffelse for klubben, der kun har vundet et mesterskab de seneste fire sæsoner. 

Derfor kan det næppe tillades, at FCK står svagere til foråret, når transfervinduet lukker 1. februar, men det er blevet til et par justeringer i truppen. 

 
Tilgang:
Aboubakar Keita (ATM Abobo),
Jakob Busk (Sandefjord, lejeretur)
Erik Johansson (Gent)
Robin Olsen (PAOK, leje)
 
Afgang: 
Brandur Hendriksson (Vendsyssel FF, lejeaftale)
Daniel Amartey (Leicester)
Jakob Busk (Union Berlin)
 
Kontraktudløb til sommer:
Kris Stadsgaard - Forsvar
Mikael Antonsson - Forsvar
Thomas Kaminski - Målmand (lejeaftale udløber)
 
De kan blive solgt:
Daniel Amartey-salget var det på forhånd mest sandsynlige og skæpper fint i FCK-kassen. Midtbane-profilen skifter til engelske Leicester og bliver holdkammerat med Kasper Schmeichel.

Nicolai Jørgensen er naturligvis også et emne, som udenlandske klubber holder øje med, men både han selv og manager Ståle Solbakken sigter efter at gøre denne sæson færdig, inden et skifte ligger i kortene - også nu da afløseren i Rasmus Falk allerede er sikret fra sommeren '16.

I december opstod der er et rygte om, at Federico Santander var et emne i den brasilianske topklub Gremio. Santander er fortsat et stort navn i sydamerika på grund af sine præstationer for  paraguayske Club Guarani i blandt andet Copa Liberadores, hvor der blev til en semifinale i forrige sæson. Santander mangler fortsat sit endelige gennembrud i FC København, men et salg i januar vil komme som højest overraskende og rygtet må betegnes som værende et af de mere løse.

 
Alt i alt ser det ud til, at FC København ikke kommer til at sælge flere spillere denne vinter - måske kan et salg af reserven Kris Stadsgaard samt en udleje af Christoffer Remmer dog komme på tale, idet den unge back kæmper mod både Peter Ankersen og Tom Høgli om spilletid. 
LÆS PÅ NÆSTE SIDE, TIL HVILKE POSITIONER FC KØBENHAVN SKAL KØBE