Video : Tipsbladet
Superliga

Transferplanen: Randers FC i mål med vinduets vigtigste mission

Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 14 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på Randers FC.

Randers FC er sidst i Superligaen, og der skal for alvor ske ting og sager i foråret. Forarbejdet skal gøres i transfervinduet, hvor der formentlig kommer til at ske en masse i Kronjylland. 

Michael Gravgaard har afgivet den kasket, der gjorde ham til administrerende direktør i Randers FC, og han er nu udelukkende ordførende direktør. Det vil sige, at han kan koncentrere sig helt og holdent om januars transfervindue.

Og her skal han for alvor levere varen.

Vi sætter fokus på alle 14 Superliga-holds transferbehov - denne gang er der fokus på Randers FC.

Vinterens tilgange:
Mikkel Kallesøe (Viborg FF, retur fra leje)
Nicolai Poulsen (Sarpsborg 08, retur fra leje)
Jannik Skov Hansen (Skovshoved IF) 
Eero Markkanen (lejeaftale, AIK)

Vinterens afgange:
Ibrahima Ndiaye (kontrakt udløbet)
Perry Kitchen (LA Galaxy)

Kommende kontraktudløb:
Johnny Thomsen
Erik Marxen
Mads Agesen
Joel Allanson
Mandla Masango
Joni Kauko
Marvin Pourié
Bashkim Kadrii
Lucas Haren

Her kan der sælges:
Randers FC kan sagtens sælge spillere i januars transfervindue, men det bliver ikke salg af den slags, der indbringer kronjyderne millioner af kroner, fordi den solgte spiller har leveret store præstationer i Superligaen. Randers FC kommer til at sælge for forholdsvis beskedne beløb og med det primære mål for øje at spare lønkroner. Det så man blandt andet med Perry Kitchen, der er solgt til LA Galaxy.

Marvin Pourié vil gerne væk, og det virker begge parter indstillede på, så mon ikke, at han er fortid ved udgangen af januar.

Joel Allanson og Lucas Haren ser ikke ud til at blive succesfulde Randers-spillere, og så er der fortsat problembarnet Mandla Masango. Randers FC accepterede allerede i december et bud på Masango fra en sydafrikansk klub, men en transfer strandede ved lønforhandlingerne.

Her kan der købes:
Det suverænt vigtigste for Randers FC i dette transfervindue var at få en fysisk stærk angriber til klubben, og den mission er klubben lykkedes med i form af Eero Markkanen, der har en fortid i selveste Real Madrid. Desuden er Jannik Skov Hansen hentet ind som en god breddespiller.

Det ser alt i alt fint ud på papiret for Randers FC på nuværende tidspunkt af transfervinduet, men det kan ikke afvises, at der sker flere ting i løbet af janaur. Som kronjyderne præsterede i efteråret, er der - sat lidt på spidsen - ikke en eneste position på banen, der er fredet. Det var dog ubetinget en ny angriber, der var vigtigst for Michael Gravgaard.

Helt afvises kan det næppe, at Randers også lurer på en afløser for Perry Kitchen, men klubben har fået Nicolai Poulsen tilbage fra leje, og han kan overtage for amerikaneren. 

Citatet:

Ordførende direktør Michael Gravgaard til Ritzau
- Vi er jo ikke i en situation, hvor vi har en julemand stående i baghaven, der deler julegaver ud i december måned. Så hvis vi skal være aktive i transfervinduet, kræver det, der kommer nogle ud i den anden ende. Udgangspunktet er, at vi arbejder med det, vi har, og så må vi se, om vi ikke kan få noget endnu bedre ud af det. I forhold til efteråret kan det jo næsten kun blive bedre.

Nøglepersoner:
Michael Gravgaard, ordførende direktør
Ricardo Moniz, cheftræner
Rasmus Bertelsen, chefscout


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.