• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Andreas Arp

Transferplanen: Uret tikker i Horsens - Hvor bliver angriberen af?

Transferplanen: Uret tikker i Horsens - Hvor bliver angriberen af?
Foto: Jan Christensen/Getty Images

Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 14 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på AC Horsens.

Af Andreas Arp

AC Horsens har endnu engang måtte leve med en større udskiftning i truppen i løbet af sommeren, og selvom det startede godt, har holdet sportsligt haft store problemer med at gentage sidste sæsons svendestykke. 

Klubben har solgt flere profiler, og selvom man har slået egen transferrekord ved at hente Sivert Heltne Nilsen, så er det særligt i angrebet, hvor "Den Gule Fare" har brug for forstærkninger inden deadline.

Vi sætter fokus på alle 14 Superliga-holds transferbehov - denne gang er der fokus på AC Horsens.

Sommerens tilgange:
Matej Delac (Chelsea FC)
Kevin Ray Mendoza (Thisted FC)
Frederik Mortensen (Viborg FF)
Sammy Skytte (FC Midtjylland, lejeaftale)
Søren Reese (FC Midtjylland, lejeaftale)
Martin Pusic (AGF)
Sebastian Avanzini (Skovshoved)
Sivert Heltne Nilsen (Brann)
Mark Asp Rasmussen (Vejle Boldklub)

Sommerens afgange:
Jesse Joronen (FC København)
Jeppe Mehl (Thisted FC)
Kjartan Finnbogason (Ferencvaros)
Delphin Tshiembe (Hamilton Adademical)
Marcus Bobjerg (Skive IK)
Alexander Ludwig (OB)
Ayo Simon Okosun (FC Midtjylland)
Jonas Thorsen (Eintracht Braunschweig)
Nicolai Dohn (kontraktudløb)
Martin Pusic (kontrakt ophævet)

Kommende kontraktudløb:
Lasse Kryger (nytår 18/19)
Mathias Kristensen (nytår 18/19)
Sebastian Avanzini (nytår 18/19

Her kan der sælges:
AC Horsens har allerede solgt massivt ud af klubbens profiler fra sidste sæson. Både Ayo Okosun, Jesse Joronen, Alexander Ludwig og Jonas Thorsen er væk, mens flere andre også har forladt klubben ved kontraktudløb. Det er derfor svært at forestille sig, at Horsens skulle være på markedet for at sælge. Alle de nuværende spillere ser ud til at være en del af Bo Henriksens planer, og han har da også tidligere udtalt, at han så vidt muligt vil holde sammen på sin trup. Som det er set tidligere, kan et stort bud udefra dog hurtigt ændre på tingene.

Her kan der købes:
Det står helt anderledes til i forhold til mulige køb. Klubben har haft forsvarsspilleren Victor Wagner til prøvetræning, men det endte ikke med en aftale, så man må gå ud fra, at Horsens stadig afsøger markedet for endnu en forsvarsspiller. Det er dog slet ikke forsvaret, som bør have AC Horsens' fulde opmærksomhed, og det er det formentlig heller ikke. I angrebet sagde man i sommer farvel til anfører Kjartan Finnbogason, og siden har man været på jagt efter en erstatning. Martin Pusic blev egentlig hentet ind, men han smuttede hurtigt igen, og siden har der ikke været nyt på transferfronten i Horsens. Bo Henriksen har gjort det klart, at pris og kvalitet skal hænge sammen, og at klubben ikke vil betale overpris, men det haster snart for "Den Gule Fare", hvis angrebsduoen ikke skal hedde Oliver Drost og Mathias Kristensen det næste halve år.

Citatet:
AC Horsens-manager Bo Henriksen den 20. august:
- Jeg er stadigvæk langt fra at hente en ny angriber. Vi kigger, ser os omkring og snakker lidt med nogle forskellige rundt omkring. Vi har nogle emner, men vi er ikke i forhandlinger med nogen, og det er jo lidt det, der skal være en start for at lande et eller andet.

Nøglepersoner:
Bo Henriksen, manager
Mads Lyng, managerassistent
Kristian Nielsen, direktør

Superliga

Mere Superliga

Fokus