Video : Tipsbladet
Superliga

Tre mand kan vende tilbage for Hobro

To forsvarsspillere og en angriber kan være tilbage, når Hobro IK fredag møder Esbjerg fB i Superligaen.

Når Hobro IK fredag gæster Esbjerg, kan der være tiltrængt forstærkning i Allan Kuhns trup.

Det har været en sæson plaget af skader for Hobro, men det er muligt, at angriber Emmanuel Sabbi vender tilbage sammen med de to forsvarsspillere Yaw Amankwah.

-Vi tester de tre af lige nu, og så får vi at se i morgen (torsdag, red.), om de kan gå ind på holdet. Vi har ikke lagt os fast på noget endnu, siger Allan Kuhn til Nordjyske.

På skadeslisten sidder lige nu Danny Olsen, Aelxander Baun, Pål Alexander Kirkevold, Edgar Babayan og Jacob Tjørnelund, så det er ganske forståeligt, hvorfor Hobro-træner Allan Kuhn håber på at få folk tilbage fra skader.

Hobro ligger sidst i Superligaen, men vandt dog senest med 3-2 over FC Nordsjælland. Klubben har tre point op til Vendsyssel FF, der ligger næstsidst.