Video : Tipsbladet
Superliga

Newcastle nærmer sig tre nye spillere: Vil handle for mange millioner

Off The Pitch skriver, at Newcastle forventes at hente hele tre nye spillere denne uge.

Newcastle-ejer er med rette blevet hængt ud og hadet af klubbens fans for ikke at støtte sine trænere på transfermarkedet, men det ser ud til at have ændret sig denne sommer.

Den nordengelske klub forventes nemlig at have hentet op mod hele tre nye spillere inden denne uges udgang. Det skriver Martin Hardy fra det finansielle fodboldmedie Off The Pitch.

Det har længe stået klart, at Newcastle er tæt på at hente den 22-årige brasilianske angriber Joelinton fra Hoffenheim, og hans officielle præsentation burde være tæt på.

Han bliver med garanti klubbens dyreste spiller til dato, da han forventes at koste op mod 290 millioner kroner. Men Newcastle har mistet hele tre angribere denne sommer med salgene af Ayoze Perez og Joselu, mens Salomon Rondons lejeaftale aldrig blev forlænget.

Derfor forventes klubben at hente mindst én angriber mere end Joelinton, mens der også skulle være penge til forstærkninger på resten af banen, for sammenlagt skulle man have et transferbudget på hele 580 millioner kroner til spillerkøb denne sommer.