Video : Tipsbladet
Superliga

Tribunerne er fordelt til pokalfinalen: Sådan er billetsituationen

Hvis du vil have billetter til pokalfinalen mellem Brøndby og FC Midtjylland, så er det en stor fordel, hvis du er sæsonkortholder i førstnævnte klub.

Pokalfinalen i denne sæson nærmer sig, hvor det denne gang bliver til et opgør mellem Brøndby og FC Midtjylland, hvilket desuden er tredje gang, at de netop de to klubber støder sammen.

Der er nu blevet foretaget en lodtrækning forud for kampen, som betyder, at Brøndby bliver opstillet som hjemmehold, mens midtjyderne står som udehold i kampen, der spilles 17. maj klokken 17.

Dermed er tribunerne også fastlagt til de to klubbers fans. For Brøndbys vedkommende er man blevet tildelt hele C-tribunen og D-tribunen i Parken, hvor førstnævnte bliver et unummeret stemningsafsnit, mens D-tribunen bliver for familier.

På Brøndbys hjemmeside bliver det endvidere oplyst, at sæsonkortholdere kan købe billet 23. april kl. 12.00 og 36 timer - og får resten er der billetter at købe torsdag den 25. april kl. 10:00 via et link på klubbens hjemmeside.

Hos FC Midtjylland er det hele A- og B-tribunerne, der er blevet tildelt med Nedre B som stemningsafsnit. Her er det ifølge FCM's hjemmeside muligt at købe billetter fra 23. april klokken 12 for alle på FC Midtjyllands billetside.

Neutrale pladser kan købes efter 1. maj, oplyses det desuden.