Trods drama: Randers bekræfter Borring-forlængelse
Superliga

Trods drama: Randers bekræfter Borring-forlængelse

Randers FC bekræfter nu, at Jonas Borring har forlænget sin kontrakt til sommeren 2018.

Der sker ting og sager i Randers FC i dag. 

Som det tidligere har været fremme, har Randers FC forlænget kontrakten med Jonas Borring inden de seneste dages nyheder om Christian Kellers affære med Borrings ex-kone så dagens lys. 

Det var meningen, at klubben først ville offentliggøre forlængelsen i næste uge, men nu har man alligevel bekræftet aftalen.

- Jonas Borring har forlænget sin aftale med Randers FC med yderligere to år, så den nu løber frem til sommeren 2018. Nyheden skulle have været offentliggjort ved et særskilt arrangement i den kommende uge, men set i lyset af de seneste par dages interne hændelser i klubben, er annonceringen om kontraktforlængelsen blevet fremskyndet, lyder det på Randers FC's website.

Randers FC's direktør Michael Gravgaard har imidlertid udtalt til DR, at det er muligt at rive kontrakten i stykker.