Video : Tipsbladet
Superliga

Trods taktisk ulempe: Kent Nielsen vil vinde i Randers

OB skal gå benhårdt efter at vinde den sidste kamp i grundspillet, selvom det vil betyde en sværere nedrykningspulje.

Når Superligaens grundspil afsluttes i weekend, er det med et stort drama om, hvilken klub der trækker sorteper og bliver nummer syv i stedet for nummer otte eller ni.

Umiddelbart skulle man tro, at det var en fordel at ende så højt som muligt, men i denne situation vil det kunne betale sig at tabe den sidste grundspilskamp.

Årsagen hertil skal findes i, at syvendepladsen ryger i pulje med nummer ti, 11 og 14, mens nummer otte, ni, 12 og 13 ryger i den anden pulje.

Og som stillingen er lige nu, er der 11 point ned til de to nederste pladser i den ene pulje, mens der er nærmest dødt løb i den anden pulje.

Derfor vil det være taktisk smart for OB at smide point i den sidste kamp mod Randers FC for at undgå syvendepladsen, men det vil Kent Nielsen ikke forsøge.

- Det, der bekymre mig, er at man kan betvivle vores professionalisme. Jeg vil ikke udfordres på min professionalisme. Det har altid ligget dybt i mig, jeg vil vinde.

- Vi bruger også meget tid hele ugen på at fortælle spillerne, hvor vigtigt det er at vinde i Randers. Vi er professionelle og må tænke professionelt. Derfor skal vi gøre alt for at besejre Randers, fastslår Kent Nielsen til Ekstra Bladet.

Kent Nielsen foreslår, at man skal se på turneringsstrukturen efter denne sæson for at undgå lignende situationer i fremtiden.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.