Video : Tipsbladet
Superliga

Udgik med skade: SønderjyskE-back træner med på onsdag igen

Jeppe Simonsen blev skadet mod FC Nordsjælland i weekenden, men han er snart tilbage på træningsbanen.

I løbet af vinterpausen har Jeppe Simonsen erobret pladsen som højre back fra Ramon Rodriguez, som ellers startede sæsonen rigtig godt for SønderjyskE. Simonsen var derfor også med i startopstillingen, da SønderjyskE søndag eftermiddag tog i mod FC Nordsjælland på Sydbank Park.

Den 22-årige SønderjyskE-spiller nåede dog blot at spille én halvleg, hvor han sågar også blev noteret for et selvmål i slutningen af de første 45 minutter.

En skade i den ene ankel tvang Claus Nørgaard til at foretage en udskiftning i pausen, og i stedet blev Stefan Gartenmann sendt på banen som højre back, men Simonsen forsikrer nu, at han ikke er kommet alvorligt til skade.

- Jeg træner med onsdag, og så ser vi, hvordan det går, siger Simonsen til Jydske Vestkysten.

Han var efter kampen en tur til skadestuen i Aarhus, hvor anklen blev røntgenundersøgt, og her var der ikke nogle tegn på et brud.

Simonsen, som er blevet omskolet fra angriber, slap derimod med en forstuvning, og han regner nu med at være tilbage på træningsbanen om to dage. Dermed er der en mulighed for, at han bliver klar til SønderjyskEs næste Superliga-kamp, som er mod AGF om en uge.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.