Video : Tipsbladet
Superliga

Udskældt AaB-angriber: Selvfølgelig påvirker det mig

Jannik Pohl fortæller, at den massive kritik har påvirket ham.

AaB har haft en svær start på Superliga-sæsonen, og først mandag aften – i ottende runde – lykkedes det for Morten Wieghorsts tropper at få en sejr. Det skete med en 2-1-sejr over Silkeborg.

Her nettede Jannik Pohl undervejs for AaB, og den lokale angriber, der har fået massiv kritik for sin manglende skarphed foran mål, fortæller, at kritikken har påvirket ham.

- Det er første gang i min karriere, jeg ikke har prøvet at score mål over længere perioder. Jeg har altid scoret mange mål i ungdomsrækkerne og på U-landsholdene, så selvfølgelig påvirker det mig, fortalte angriberen til Ritzau.

Den 21-årige angriber fortæller endvidere, at han har snakket med klubbens sportspsykolog omkring det, og det har også hjulpet U/21-landsholdsspilleren.