Udskældt AGF'er: Wieghorst viser mig tillid
Illustration
Superliga

Udskældt AGF'er: Wieghorst viser mig tillid

Davit Skhirtladze har ofte været i modvind i AGF, men under Morten Wieghørst føler han, at han har fået en ny chance.

Davit Skhirtladze har været i AGF siden 2011, men opholdet i Aarhus har ikke altid været en dans på roser for georgieren, der har haft flere disciplinære problemer. Flere gange har offensivspilleren været for lad i sin attitude, og tilbage i september sidste år fik han besked af den daværende træner Peter Sørensen om helt at blive væk fra træningen.

Skhirtladze blev senere taget til nåde, og derfor tørner han fortsat ud for AGF, hvor han under Morten Wieghorst har fået en frisk start.

- Jeg er en del af holdet og holder mig klar til hvornår holdet har brug for mig og hvor, man har brug for mig. For mig personligt er det vigtigt at få spilleminutter Jeg har ikke snakket meget med Morten Wieghorst om min rolle på holdet, men han giver mig spilletid, og det beviser overfor mig, at han har tillid til mig. Den tillid vil jeg gerne leve op til, siger Davit Skhirtladze til stiften.dk.

Georgieren var blot på banen i to kampe i foråret for AGF i sidste sæson.