Video : Tipsbladet
Generelle

UEFA-boss: Denne sæson skal afsluttes senest i august

Champions League og Europa League skal afsluttes i august, fastslår UEFA-præsident Aleksander Ceferin.

Hvis det står til Aleksander Ceferin, præsident i Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), så skal alle kampe i denne sæson være afviklet inden udgangen af august.

Det gælder både kampe i de nationale ligaer, Champions League og Europa League.

- Jeg kan sige, at den europæiske sæson vil blive færdigspillet i august, hvis alt er, som det er nu, siger Ceferin til beIN Sports.

Han forventer, at 80 procent af alle ligaer vil blive spillet til ende til trods for coronapandemien.

Læs også:Næste sæson: På disse datoer starter Superligaen og Champions League

Klubber fra de ligaer, der har afsluttet sæsonen før tid, skal stadig gennemføre kvalifikationen til de europæiske turneringer, hvis de vil være med i dem.

- Jeg tror, at størstedelen af ligaerne vil gennemføre sæsonen. I de ligaer, der ikke gør, er det deres egen beslutning.

- Men de skal stadig spille kvalifikationskampe, hvis de ønsker at deltage i UEFA's europæiske turneringer i næste sæson, siger Ceferin.

Han understreger, at de endelige datoer i de europæiske turneringer ikke er fastsat af UEFA endnu.

Læs også:Avis: UEFA kan forkorte Champions League- og Europa League-kvalifikation

Et af de lande, der har afsluttet sæsonen før tid, er Frankrig. Her deltager både Paris Saint-Germain og Lyon i Champions League.

Men i Frankrig er kampe på fransk grund ikke tilladt før tidligst i september.

- Paris Saint-Germain og Lyon er nødt til at arrangere deres kampe i Frankrig. Hvis dette ikke er muligt, så skal de arrangeres på neutral grund.

- Jeg kan ikke se, hvorfor de franske myndigheder ikke skulle tillade dem at arrangere kampe uden tilskuere. Men lad os se. Det er ude af mine hænder, siger Ceferin.

/ritzau/

Læs også:UEFA: På dette tidspunkt vil Champions League-vinderen være fundet

Læs også:TV-station bekræfter: Køber rettighederne til at vise to europæiske turneringer

Læs også:UEFA sætter deadline: 25. maj skal ligaer have genstartsplan på plads