Video : Tipsbladet
Superliga

Uhre glæder sig til at løbe ind på Brøndby Stadion

Mikael Uhre er meget imponerede over Brøndby-fansene, og han kan slet ikke vente med at løbe ind på Brøndby Stadion.

Der var 2.000 Brøndby-fans på lægterne i Randers i den forgangne weekend, hvor Mikael Uhre fik sin debut for Brøndby, og opbakningen fra de højlydte fans var noget, der gjorde indtryk på den unge angriber.

Søndag aften får han så mulighed for at spille på Brøndby Stadion for første gang – i hvert fald som Brøndby-spiller – og det ser han utrolig meget frem til.

- Det var vanvittigt. Man får helt kuldegysninger, når man løber ind. Jeg glæder mig til at løbe ind på Brøndby Stadion, hvor jeg er sikker på, at det bliver taget nøk op endnu. Det er sindssygt fedt, fortæller han til 3point.dk.

I de forgangne sæsoner har Mikael Uhre haft Sydbank Park som sin hjemmebane, hvor der i sidste sæson var 4.572 tilskuere i gennemsnit. Det antal kan ganges med mere end tre på Brøndby Stadion, der i sidste sæson havde 15.685 tilskuere til sine hjemmekampe.