• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Underskud og corona-krise i AC Horsens: Havde væltet os for to år siden

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

AC Horsens-formand Bo Pinholt er sikker på, at klubben nok skal klare sig ud af den aktuelle corona-krise.

Af Ole Hoffskov

AC Horsens har haft overskud de seneste fem år, men regnskabet for 2019 viste røde tal og et underskud på fire millioner kroner. Dermed har klubben tabt 17 millioner kroner siden overskuddet på 13 millioner i 2018, og det er naturligvis ikke tilfredsstillende, fastslår klubbens formand Bo Pinholt over for Horsens Folkeblad.

Den østjyske Superliga-klub forklarer underskuddet med færre tilskuere, færre TV-penge og fejlslagne indkøb. I 2019 blev det til et beskedent transferoverskud på 3,3 millioner kroner.

Læs også:Top 14: Stjernerne som Superligaen missede

Det vil AC Horsens gøre bedre, men klubbens økonomi får det med sikkerhed ikke bedre på den helt korte bane. Fodbolden er gået i stå på grund af coronavirus, og dermed har klubberne heller ikke nogen særlige indtægter.

Tidligere ville den aktuelle situation have sendt AC Horsens i knæ, men sådan forholder det sig ikke i 2019. Men båden gynger, lyder det fra Bo Pinholt.

Læs også:Krisen kradser: Men Superliga-klubberne ser bort fra lønnedgang

- Hvis det var sket for to år siden, havde det væltet os. Nu har vi noget at stå imod med, men det kan løbe stærkt. Hvis vi for eksempel ikke får spillet flere kampe, kommer vi til at mangle en tredjedel af tv-pengene. Det vil nok være fem millioner kroner. Det kan vi godt klare, men så skal der heller ikke ret mange andre negative ting til, før vi får problemer, siger formanden til Horsens Folkeblad.

AC Horsens har en egenkapital på 16,2 millioner kroner. Det er fire millioner mindre end i 2018. 

Læs også:For første gang i fem år: Underskud i AC Horsens

Læs også:Superliga-boss: Det er ikke mere ulige vilkår, end vi har i forvejen

Læs også:Horsens træner ikke på græs: Vi har ingen fodboldbane at spille på

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Esbjerg fB - AaB

Det kan meget vel komme til at handle om nerver, tålmodighed og endnu flere nerver, når Esbjerg fB hjemme møder AaB. Hvem vinder?

Optakt: AGF - Randers FC

Superligaen er endelig på programmet igen, og ingen kampe har vi ventet længere på end denne. Den bliver afgørende for top 6.