Video : Tipsbladet
Superliga

Ung AaB-back: Jeg vil lære af Jakob Ahlmann

Jakob Ahlmann er fortsat førstevalget på venstre back i AaB, og unge Lucas Klitten vil gerne vil lære af ham.

I de seneste to spillerunder har AaB måttet klare sig uden det normale førstevalg på venstreback, Jakob Ahlmann, og i stedet har 19-årige Lukas Klitten fået fuld tid i begge kampe.

Men selvom den unge back har været tilfreds med sine præstationer, er han udmærket klar over, at han endnu ikke er førstevalg.

Det er Jakob Ahlmann fortsat, og Klitten vil gerne lære af ham. Det fortæller den unge AaB-back i et interview med Nordjyske.

- Ahlmann er selvfølgelig foran mig. Jeg vil prøve at lære af ham og at gøre mit bedste for at gøre mig bedre og ham bedre, siger Lukas Klitten og tilføjer, at han dog håber på mere spilletid i denne sæson.

Når AaB søndag tager hul på det såkaldte Europa Playoff på hjemmebane mod AGF, kan Klitten med stor sandsynlighed få spilletid igen. Ahlmann er nemlig fortsat ikke fit for fight og deltog ikke i selve træningen, skriver Nordjyske.

AaB tager imod AGF søndag klokken 12.00.