Video : Tipsbladet
Superliga

Ung Brøndby-midt: Kan ikke forklare, hvad der sker

Det blev lidt for spændende til sidst, sagde den unge Brøndby-spiller, Morten Frendrup, inden pokalsejren over Skive.

Brøndby gik onsdag aften videre i Sydbank Pokalen efter en 3-2-sejr over Skive.

Men opgøret måtte ud i forlænget spilletid for at finde sin vinder, og unge Morten Frendrup, som startede på midtbanen for gæsterne, erkender, at det blev lidt mere spændende, end det burde have været.

Han var dog glad for spilletiden og holdkammeraternes støtte.

Læs også:Brøndby-træner peger på sløseri som årsag til lang kamp

- Det var en dejlig aften. Lidt for spændende til sidst, men jeg er virkelig glad for, at vi hev den hjem, siger han til klubbens hjemmeside.

- Det er selvfølgelig noget andet at starte inde, men jeg synes at gutterne er rigtig gode til at hjælpe, og de støtter mig og kommer med gode råd, så jeg kommer hurtigt ind i det.

Brøndby var i god kontrol indtil Samuel Mraz' scoring, men derefter spillede Skive sig bedre og bedre ind i opgøret og fik udlignet kort før tid ved Mikkel Jespersen.

Læs også:Skive-træner efter nederlag: Jeg er meget skuffet

Frendrup var ikke helt i stand til at forklare, hvad der skete med Brøndby-mandskabet efter scoringen.

- Vi har egentlig god kontrol, synes jeg, men det er som om, at når vi kommer foran 1-0, så, ja, jeg kan ikke rigtigt forklare, hvad der sker – sådan er pokalkampe bare, og det skal være lidt spændende.

Niels Frederiksens mandskab er nu klar til ottendedelsfinalen i pokalturneringen.

Læs også:Brøndbys matchvinder: Vi skal gøre det nemmere for os selv

Læs også:Skive tæt på pokaloverraskelse mod Brøndby

Læs også:Brøndby-spiller ude mod Skive: Er blevet far