• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kristian Porse

Ung Hobro-stopper om sen scoring: Bedste følelse i verden

Anel Ahmedhodzic, der blot er 20 år, kom søndag eftermiddag på måltavlen for første gang som senior, da han dybt inde i overtiden sørgede for, at Hobro fik et point med hjem fra udekampen imod Esbjerg.

Af Kristian Porse

Søndag eftermiddag dannede Blue Water Arena rammerne for opgøret mellem Esbjerg fB og Hobro IK. Det viste sig at blive en lidt kedelig affære, hvor spændingen først kom i de sidste sekunder. 

Gæsterne fra Hobro spillede nemlig en knap så god kamp, og derfor så det også længe ud til, at hjemmeholdet fra Esbjerg ville snuppe alle tre point, da Pyry Soiri scorede til 1-0 i første halvleg. Men bedst som man havde afskrevet Peter Sørensens tropper, fik de gjort dommen til skamme. Dybt inde i overtiden udlignede forsvarsspilleren, Anel Ahmedhodzic, nemlig for gæsterne, og dermed endte de alligevel med at få point med hjem fra opgøret. 

Det var den 20-årige lejesvend fra Malmøs første mål som senior, og efter kampen var han naturligvis meget tilfreds med scoringen. 

- Jeg har det fantastisk, selvom det ikke var den bedste kamp. Jeg har det fantastisk med at have scoret det udlignende mål, men vi skulle have gjort det bedre. Vi kommer til at forbedre os og lære af vores fejl. Vi skal spille bedre næste gang. Det er jo også mit første mål som senior, så det er en meget speciel følelse. Jeg tror ikke, der er noget, der slår følelsen af at udligne i sidste minut – eller score et sejrsmål i sidste minut. Det er den bedste følelse i verden, siger han ifølge klubbens hjemmeside. 

Yderligere forklarer den svenske midtstopper, at der blev talt med store bogstaver fra Peter Sørensens side i pausen, hvilket han dog også kun mente var fair. 

- Peter (Sørensen, red.) var meget streng, som han er nødt til at være. Jeg tror, det gjorde os bedre, og det gav os et mentalt boost. Vi var nødt til at forbedre os og gøre noget, for første halvleg var ikke acceptabel. Der var vi ikke i nærheden af at ramme vores niveau. Han talte, og vi lyttede og tog det til os. Det, vi viste i anden halvleg, var bedre, men ikke så godt, som vi kan spille, siger han. 

Hobro IK har nu to point efter to kampe i den nye sæson af 3F Superligaen. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus