Video : Tipsbladet
Superliga

Ung udlandsdansker: Satser ikke på Superliga-comeback

Det er ikke planen at vende tilbage til Superligaen, siger Juventus-danskeren.

Nikolai Baden Frederiksen fik et drømmeskifte i sommeren 2018, da han skiftede fra FC Nordsjælland til storklubben Juventus, men hidtil har han ikke fået debut i den sort-hvide trøje.

I stedet blev den 19-årige dansker i januar udlejet til Fortuna Sittard i Holland, hvor han blot nåede to kampe, før sæsonen blev sat på pause som følge af coronakrisen. Den hollandske sæson ser også ud til at blive aflyst nu, hvorfor Baden Frederiksen muligvis snart skal tilbage til Juventus.

Læs også:Kongecitater fra fortiden: Dansk fodbold ville være fucking miles away

Og til den tid skal fremtiden igen overvejes, for han har brug for spilletid. Det siger Baden Frederiksen i Viaplay Sport Live, hvor han også tilføjer, at et Superliga-comeback ikke ligger i kortene. 

- Det er selvfølgelig ikke lige min plan, men er det det, der skal til, så er det det, der skal til. Jeg har det sådan, at nu har jeg fået chancen for at komme til udlandet, og hvorfor ikke blive i udlandet, når jeg alligevel er her?

Læs også:Nicklas Bendtner om fremtiden: Jeg vil være manager

- Kan jeg så pludselig føle, at jeg er nødt til at vende hjem i et år eller to for at få noget selvtillid tilbage eller få gang i målene igen, så jeg kan komme ud igen, så er det, der skal til. Så må jeg tage det med, men det er ikke det, jeg går og satser på, siger Baden Frederiksen.

Fortuna Sittard har også en købsoption, de kan bruge til at hente den unge dansker permanent. 

Se hele klippet, hvor Nikolai Baden Frederiksen fortæller om tiden i Juventus og fremtidsplanerne, i videoen øverst i artiklen. 

Læs også:Dyster melding: Sæsonen i Italien kan slutte meget snart

Læs også:Brøndby-chef om corona-dagen: Kahlenberg overtog fra Daniel Agger

Læs også:Hellas Verona-spillere er blevet sendt i karantæne