Utaka: Jeg tænker ikke fuck alle andre
Peter Utaka er nu fortid i Superligaen. OB-bomberen er fredag blevet solgt til kinesiske Dalian Aerbin. I den anledning bringer vi her den åbne snak Tipsbladet havde med Peter Utaka i 2011.
Bragt i Tipsbladet 3. maj 2011
Han er sammen med FC Københavns Dame N'Doye den mest profilerede angriber i Superligaen, og han har udsigt til at spille landskamp mod Lionel Messi og Javier Mascherano om en måneds tid.
Men hvordan er Peter Utaka nået til et spillemæssigt leje, hvor klubber som Atletico Madrid, HSV og West Ham angiveligt har budt på ham, og hvor talentspejderne fra udlandet ser Utaka som en af de få angribere i Superligaen, der kan sparke ordentligt på mål?
For at finde svaret skal vi tilbage til den nigerianske by Enugu, hvor Peter Utaka sammen med sin storebror John trådte sine første, og allerede tyndslidte, fodboldstøvler.
Palmeolie og gangstere
Peter Utaka er født og opvokset i Enugu, der med lidt over 700.000 indbyggere er en relativt lille by efter nigeriansk målestok.
Efter at kulminerne i området er lukket er byen og deltstaten mest kendt for store plantager hvor høsten er den røde palmeolie, man mange steder i Afrika bruger i madlavning. Og for at have fostret en hel del dygtige fodboldspillere. Utakas far var chauffør mens moren arbejdede som sekretær på et regeringskontor. Forældrenes lønninger var rimelige efter nigerianske forhold, men i et samfund, hvor 70 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, var familiens økonomiske situation ikke til mere end et hus i bydelen Coal Camp.
Coal Camp ligger inde i centrum og er sunket ned i arbejdsløshed og kriminalitet efter at de fleste af områdets kulminer lukkede ned, og selvom Enugu efter nigerianske standarder er relativt fredelig, rapporteres der jævnligt om kidnapninger og mord på politibetjente i lokale og nationale medier.
»Der er bevæbnede røvere, bander, det er en ghetto. Du skal virkelig passe på, hvad du gør og hvor du går hen,« siger Peter Utaka.
»Hvis du har været der, hvis du er vokset op det sted, hvor vi voksede op, så er der ingen situation i livet, som du ikke kan håndtere. Der er ikke noget, du ikke vil kunne holde ud. Det er hårdt på så mange måder. Folk går tre-fem km frem og tilbage for at hente vand, som man bærer i 25 liters-dunke på hovedet og i armene. Det er helt anderledes end her i Danmark, hvor staten sørger for alt. Hvis du går her i Danmark, er det fordi, du selv vil. I Nigeria går folk, fordi de er nødt til det, fordi de ikke har pengene til en minibus,« siger Peter Utaka.
Storebroren John Utaka, der har spillet i Lens, Rennes og Portsmouth og i dag er på kontrakt i Montpellier, var en dygtig og talentfuld spiller, der vakte opmærksomhed, og begge spillede på en jordbane i nærheden af hjemmet, en bane der allerede havde og i de kommende år ville producere adskillige nigerianske storspillere.
»Jeg lånte støvler fra en af mine venner nogle gange. Og andre gange, når min bror ikke selv skulle spille, lånte jeg hans støvler. Også selvom de var et par numre for store til mig. Han er to år ældre, så jeg kunne ikke få støvler, der passede til mig. Men det var lige meget, du skulle bare have noget på fødderne. Du var fuldstændig ligeglad med, om det var Nike eller Puma. Du kunne sagtens have en Puma-støvle på den ene fod og Adidas på den anden, fordi du havde et par, hvor den ene støvle var gået i stykker,« siger Peter Utaka.
»Der, hvor vi spillede, kunne du ikke få øje på et eneste græsstrå. Den her bane (peger ind på OB's træningsbane) er bedre end det stadion, vi spillede klubfodbold på i Enugu. Der er rødt sand i jorden overalt i Enugu, og det spillede vi på. Det er ujævnt, og det spillede du på hele tiden. Du bliver rigtig god til at tæmme og kontrollere bolden, når du er vokset op med at spille på det underlag. Det er noget af grunden til, at der er kommet mange dygtige fodboldspillere fra Enugu. Spillere som min bror John Utaka, Kanu og Jay-Jay Okocha og mange andre kommer fra den samme bane i Enugu,« siger Peter Utaka.
Læs mere på næste side