Video : Tipsbladet
Superliga

Van der Vaart kan få debut i Aalborg

Den hollandske verdensstjerne er ved at finde formen, og han er derfor i spil til en plads i Esbjerg-truppen til mandagens udekamp mod AaB.

Rafael van der Vaart har endnu ikke fået debut for Esbjerg, fordi han først skal finde formen, men han er i spil til at være en del af den Esbjerg-trup, der mandag spiller i Aalborg.

- Han har trænet med 100 procent hele ugen. Umiddelbart er jeg meget positiv. Det er ved at se fornuftigt ud, fortalte cheftræner John Lammers til JydskeVestkysten.

Han understreger dog også, at det er vigtigt for esbjerggenserne, at de ikke presser den erfarne hollænder for meget, så de kan nyde godt af ham over en hel sæson både i kamp og til træning, hvor han giver meget til de unge.

Esbjerg skal mod AaB forsøge at følge op på den flotte sejr ude mod Brøndby i sidste runde.

Oprykkerne er efter seks spillerunder placeret som nummer otte i Superligaen.