Video : Tipsbladet
Superliga

Varm OB-angriber: Det klæder mit spil, at vi spiller mere direkte

Nicklas Helenius glæder sig over den mere direkte spillestil i OB, der får det bedste ud af holdet og ham selv.

I pulje 2 ligger OB på førstepladsen, og de har endnu ikke tabt i slutspillet. Det skyldes dels, at holdet har fået en mere direkte spillestil, der klæder holdet. Det mener angriberen, Nicklas Helenius, i hvert fald, og han mener også, at spillestilen får det bedste ud af ham.

- Det giver på en eller anden måde en form for ro, men jeg føler faktisk, at jeg i de tre foregående kampe har spillet meget på mit instinkt og spillet mit spil. Det klæder mit spil, at vi spiller mere direkte – og jeg synes også, det klæder holdet generelt, fortæller han ifølge klubbens egen hjemmeside.

- Vi kommer til flere chancer, vi kommer med en anden energi, vores presspil er højere, og det har været rigtig godt for os. Så vi skal fortsætte med at turde spille højt presspil, men blive mere kompakte centralt i det defensive, for vi må også erkende, at vi har givet for mange chancer væk i de seneste kampe.

Senest resulterede det i en 3-0-sejr over Randers FC på hjemmebane i en kamp, hvor netop Helenius var direkte involveret i to af fynboernes mål. På onsdag møder OB igen Randers FC, men denne gang er det i Randers.

OB har ikke vundet i Randers siden 2013, og sidst de besøgte BioNutria Park i Randers, måtte de tage hjem med et 4-1-nederlag i baggagen. Alligevel regner Helenius med en sejr denne gang.

- Jeg tror, vi vinder. Vi har god selvtillid i truppen, og vi går selvfølgelig efter det. For os handler det om, at vi skal have så mange sejre i træk, så vi vænner os til at vinde, for det er en god følelse, og det gør også vores træningspas bedre i det daglige, fordi selvtilliden og humøret helt klart påvirkes af tre point. Efter det har gruppespil skal vi så gå efter at komme så langt som muligt i det europæiske spil.

Kampen mellem Randers FC og OB sparkes i gang onsdag klokken 18.00.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.