Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle-angriber opereret for brok: Ude i fire-seks uger

Gustaf Nilsson har været under kniven og må holde en pause fra fodboldbanen. Han forventer dog at være klar til Superligaens opstart i feburar.

Det har ikke just været nogen dundrende succes for Gustaf Nilsson at skifte til dansk fodbold. Seneste eksempel herpå er Nissons efterår, der sluttede af med en skade, og den kommer til at holde ham ude i en rum tid endnu.

Han har i forvejen misset seks af de seneste syv kampe, og i tirsdags var svenskeren på operationsbordet for at få bugt med sit lyskeproblem.

- Jeg havde brok i lysten. Jeg blev opereret, en lille operation, i tirsdags, så det er derfor, jeg ikke har spillet. Jeg prøvede at være med i en kamp mod Århus og forsøgte at spille på en masse piller. Men det følte ikke helt rigtigt, så vi gjorde det (operationen, red.), siger han til Fotbollskanalen.

Gustaf Nilsson døjede allerede med en skade, da han kom til Brøndby IFi sommeren 2016 og slog aldrig igennem i klubben. I sidste sæson var han så udlejet til Silkeborg IF, der rykkede ned, og i sommer skiftede han til Vejle Boldklub.

Her er det hidtil blevet til ét Superliga-mål. Han satser dog på at være med, når ligaen begynder igen til februar. Han har nemlig fået at vide, at han sidder ude i fire-seks uger, hvorfor træningsstarten 4. januar dog formentlig kommer for tidligt for ham.