Vejle Boldklub henter to kinesere
Foto: Vejle Boldklub
Superliga

Vejle Boldklub henter to kinesere

Vejle Boldklub har nu tre kinesere i klubben.

Vejle Boldklub har luret en måde at få penge i kassen. 

Jyderne vil hente unge spillere fra Kina, udvikle dem og sælge dem - allerhelst efter, at de har nået at optræde for førsteholdet. En kinesisk spiller, der har været en tur i Europa, står i høj kurs i hjemlandet, og at missionen kan lykkes, beviste Vejle så sent som i sidste uge, hvor 20-årige Wang Xin blev solgt til en klub i Kina for et millionbeløb.

Nu gør Vejle Boldklub klar til at gentage succesen, og i den forbindelse har klubben hentet de to kinesere Wang Zhenao og Yu Wei, der begge er født i 1999. Kineserne har de seneste tre år opholdt sig i Spanien, og nu skal de træne med Vejles U19-hold, meddeler klubben på sin hjemmeside.

Wang Zhenao er angriber, mens Yu Wei er forsvarsspiller. Med tilgangen af de to er der nu tre kinesere i Vejle Boldklub. Den tredje er målmanden Pan Qihao, der træner fast med førsteholdet. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.