• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division /ritzau/

Vejle kunne ikke uden topscorer: Delte med Nykøbing

Hverken Nykøbing FC eller Vejle kunne få skrabet bolden i mål. Nulløsningen sender Vejle tilbage i front.

Af /ritzau/

Superliganedrykkeren Vejle Boldklub er tilbage på førstepladsen i landets næstbedste fodboldrække efter at have udlånt den til FC Fredericia i et døgn.

Det er dog kun på en bedre målscore, at vejlenserne stryger forbi lokalrivalen.

Vejle smed nemlig point torsdag aften, da oprykningsbejlerne måtte nøjes med 0-0 i udekampen mod Nykøbing FC fra den tungere ende af tabellen.

Vejle var uden angriberen Kjartan Finnbogason i opgøret. Han er hjemme i Island for at være sammen med sin familie og deltage i begravelsen af sin 41-årige storebror, der døde 27. oktober.

I flere tilfælde kunne Vejle godt have brugt rækkens topscorer, der har en evne til at stå de rigtige steder i feltet, mens hans fysik også ofte er en kilde til stor uro i modstandernes forsvar.

I en ikke ophidsende første halvleg var det småt med mulighederne for et føringsmål. Dertil var der for mange tekniske fejl, og spillerne på begge hold havde formentlig fået en lille opsang i pausen.

Efter pausen havde Vejle flere farlige situationer, men enten var indlæggene eller afslutningerne for dårlige.

Nykøbing rørte også på sig enkelte gange, og Joachim Wagner havde blandt andet en god mulighed 20 minutter før tid, mens Brøndby-ejede Magnus Warming havde det samme otte minutter senere. Begge sparkede forbi mål.

I slutfasen var Vejle tættest på, men måtte nøjes med en pointdeling. Derfor kan Viborg FF overtage førstepladsen, hvis holdet vinder fredagens hjemmekamp mod Næstved.

/ritzau/

Superliga

Mere Superliga

Fokus