Vejle om ombejlet talent: Meget skal passe sammen
Illustration
Superliga

Vejle om ombejlet talent: Meget skal passe sammen

I Vejle tager man interessen for stortalentet Oliver Thychosen roligt.

Flere danske Superliga-klubber er interesseret i Vejles stortalent Oliver Thychosen, der også selv har udtykt ønske om et klubskifte til en større klub

I Vejle tager man dog situationen roligt, og sportschef Mads Bro Hansen glæder sig over, at spilleren har ambitioner for fremtiden. 

- Det har jeg det fint med. Jeg tror, at alle spillere ligesom Oliver drømmer om at spille på højeste niveau, så det er kun glædeligt, siger Mads Bro Hansen til tipsbladet.dk. 

- Hvis en spiller skal skifte klub, er der mange ting, der skal passe sammen, og det har Oliver også selv udtalt. Vi har kontrakt med Oliver i to år endnu, så det er i hvert fald udgangspunktet, tilføjer han. 

Mads Bro Hansen vil ikke bekræfte, om der er interesse fra danske Superliga-klubber.

- Det vil jeg ikke kommentere. Jeg kan kun sige, at det er fint, at vi har spillere, der gerne vil spille på højeste niveau. Det vil alle andre også, og jeg er kun glad for, at der er ambitioner, siger Mads Bro Hansen.

20-årige Oliver Thychosen har imidlertid udtrykt ønske om at forlade Vejle denne sommer, men det tager Mads Bro Hansen roligt. 

- Vi har en kontrakt med Oliver i to år endnu, så det er det udgangspunkt, vi forholder os til, fastslår Mads Bro Hansen.