• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Morten Jørgensen

Vejle skriver kontrakt med endnu et ungt talent

Imponerende præstationer på Vejles U17-hold har kastet en treårig kontrakt af sig i Superliga-klubben til 15-årig back.

Af Morten Jørgensen

I de seneste par dage har Vejle annonceret, at der er blevet kontrakt med flere helt unge spillere, og Superliga-klubben fortsætter med at tilknytte talenter.

Vejle oplyser nu på sin hjemmeside, at den 15-årige venstre back Phon-Ek Maneekorn Jensen har sat sin underskrift på en treårig kontrakt med klubben.

- ’Guy’, som han bliver kaldt i klubben, er en meget dygtig spiller, og han falder i øjnene lige med det samme, når man ser ham træne og spille kamp. Siden i sommer har han klaret springet fra U15 eliterækken til U17-Ligaen meget flot, og han har imponeret kamp for kamp. Vi har også prøvet ’Guy’ af på U19-niveau, og der falder han på ingen måde igennem. Som fodboldspiller er han enormt spændende, og han besidder et stort potentiale, og derfor er vi også glade for at tegne en kontrakt med ham, siger Steen Thychosen, der er talentchef i klubben.

- Som fodboldspiller er han foran på mange parametre. Han springer højere end sine medspillere, han er teknisk stærk, og i selve spillet med bolden laver han færrest fejl af alle. Jeg har ikke oplevet, at der er en situation på banen, han ikke har kunnet håndtere, og hans direkte force er det meget hurtige antrit. Han spiller helt lige op med spillere, der er højere end ham. Han skal bygge på det offensive indlægsspil, men det er en spiller, vi har en forventning om, kan gøre sig interessant i A-trup sammenhæng inden for kontraktperioden.

Phon-Ek Maneekorn Jensen stammer fra Thailand, men han har siden 2009 boet i Danmark, og han har fået dele af sin fodboldopvækst i Vejles samarbejdsklub Bredballe IF.

- Jeg er både stolt og glad over, at VB har fundet mig egnet til en kontrakt. Fremadrettet giver det bare endnu mere energi til at arbejde hårdt og målrettet. Fodbold har altid fyldt meget i mit liv, og jeg har brugt megen tid på det, så kontrakten bekræfter mig bare i, at jeg skal fortsætte. Jeg havde en god tid i Bredballe IF med gode kammerater og en god udvikling som fodboldspiller, men springet til VB har kun udviklet mig endnu mere. Vi var nogle stykker, der skiftede ind til VB, og det har været en god udfordring, fortæller forsvarsspilleren.

Superliga

Mere Superliga

Fokus