Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle tog point med fra Brøndby

Vejle formåede at tage point fra Brøndby efter en god fight. Allan Sousa og Kamil Wilczek scorede målene på Brøndby Stadion.

Det var to selvtillidsfyldte mandskaber, der troppede op på den flytte kulisse, som Brøndby Stadion skabte, men størstedelen af tilskuerne fik sig hurtigt en forskrækkelse.

Vejle chokstartede ved at bringe sig foran allerede efter otte minutter. Et indlæg endte i panden på den lille angriber Allan Sousa, som ikke havde svært ved at heade bolden i mål fra kort afstand.

Brøndby kom sig relativt hurtigt over chokket og havde flere fornuftige muligheder, men Vejle forsvarede sig godt. Først kort før pausen fik Brøndby scoret, da Simon Tibbling spillede Kamil Wilczek i dybden, og her svigtede polakken ikke. 

Der var dog også gode muligheder til Vejle, og især Allan Sousa var konstant en trussel for Brøndby-forsvarerne i første halvleg. 

Efter pausen pressede Brøndby yderligere på, men de største chancer tilfaldt Vejle, der ikke var bange for at angribe på kontra. 

Mod slutningen var begge mandskaber ved at være trætte, og ingen af holdene var i stand til at hive det ekstraordinære frem, som ville kaste kampens tredje scoring af sig. 

Både Brøndby og Vejle er nu noteret for fire point efter de første to runder.