Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle-træner: Spillerne fortjener oprykningen

Vejle Boldklub fik i dag hårdt arbejde belønnet med en direkte oprykning til Superligaen.

Efter ni år med en tilværelse i den næstbedste række, er Vejle Boldklub fra den kommende sæson tilbage i det sjove selskab i Superligaen.

Det står klart, efter Vejle Boldklub i dag vandt 2-0 over Thisted og dermed endte på førstepladsen i 1. divisionen.

En helt fortjent oprykning, hvis man spørger cheftræner Adolfo Sormani.

- Spillerne gjorde det godt. De har været under pres i mange af vores andre kampe, og i de kampe klarede de det, så jeg var ikke i tvivl om, at de også gjorde det denne gang, siger Sormani til vafo.dk.

- Vi vandt fortjent, og spillerne fortjener virkelig oprykningen. De har igennem hele sæsonen arbejdet hårdt for det, og vi viste vores styrke i kampene mod de andre tophold.

Adolfo Sormani er sikker på, at Esbjerg fB vinder playoffkampene mod enten FC Helsingør eller Silkeborg IF og dermed også rykker op i Superligaen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.