Vejle-træner: Vigtigt vi får følelsen af at vinde fodboldkampe
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Vejle-træner: Vigtigt vi får følelsen af at vinde fodboldkampe

Constantin Gâlca higer efter at få en sejr på kontoen i Vejle Boldklub, hvor selvtilliden ikke ligefrem sprudler.

Vejle Boldklub har blot vundet én kamp i 2019, og det har sat sine spor hos spillerne. Mandag aften venter der dog et opgør mod AGF, som også er ganske formsvage og kun har hentet to sejre i år.

Derfor håber Vejles rumænske cheftræner, Constantin Gâlca, at det kan lykkes oprykkerklubben at få en sejr, som vil betyde meget for spillerne.

- Det er vigtigt, at vi igen får følelsen af at vinde fodboldkampe ind på holdet, fortæller Constantin Gâlca til Vejle Amts Folkeblad.

Hidtil har rumæneren stået i spidsen for Vejle Boldklub i to Superliga-kampe, der har budt på uafgjort mod Vendsyssel og nederlag mod Esbjerg fB. I landskampspausen prøvede Vejle Boldklub kræfter med St. Pauli, og selvom det også blev til et nederlag mod den tyske klub, var der fremgang at spore.

Der er kampstart på Ceres Park klokken 19.00 i aften, og du kan læse vores optakt til kampen her.